fredag den 19. december 2014

Juledigt: Julemandens Julesnaps

På juleaftensdag så sød
Da hviler der en særlig glød
Omkring den gamle rare mand
Hvis godhed går over al forstand

Han klemmer sig på denne dag
Med møje og besvær
Igennem skorstenshullets rum
Du har nok gættet hvem det er

Men alt er ikke som det var
Dengang børnene var din mor og din far
Tiden har forandret alt
Det har de sikkert dig fortalt

Før knejsed der en skorsten
På alle byens tage
Nu er det blot et oldtidslevn
Fra meget gamle dage

Og selv om varmeværkets varme
Varmer vore hjerter glade
Så er der en for hvem det gir
En frygtelig ballade

For uden kakkelovn og røg
En anden løsning er
Så bøvlet, træls, ja sikket møg
Og faktisk også sær

På sådan en juleaften
Hvor sneen daled hvid
Den tykke rare mand i rødt
Igennem varmvandsrøret gled

Og som du nok kan regne ud
Han efter sådan en tur
Er både stresset kold og klam
Og trænger til en dram

Så da han der i stuen står
Forkommen ked og våd
En kasse snaps hans øjne ser
Han vågner op til dåd

Og med et sikkert øjemål
Han griber én med et haps
Før du kan ønske Glædlig Jul
Er det en tidligere flaske snaps

Med ukendt møje og besvær
Han finder tagets top
Benene svajer af kassen, der vejer
Men han finder dog derop

Placeret i kanen han famler og stønner
De har deres egen vilje, de tømmer
Til sidst det dog lykkes og i dem han rykker
Et mirakel, de ikke går i stykker

Den venstre hånd styrer gennem staden
Den højre fylder hans vom
Og inden længe hele balladen
Fra næste flaske er tom

Men allerforrest fremme på Julemandens kane
Er Rudolf bekymret for chefens nye vane
Han slingrer så vildt at folk blir kørt over
Og hans syns bare det gør turen lidt sjover

Hov, der vædred de næsten en sød gammel dame
Men hun var for hurtig
Så det blev til et bud, der gik rundt med en reklame

Nikolaus kan ikke forstå
At de piver og klager
Men han har lagt mærke til
At han hverken får slik eller lækre kager

"Jeg er jo snart ikke anden end skind og ben - så nu tror jeg nok, jeg trænger til en lille en"

"Åh, nej," tænker Rudolf, for mange bække små
Gør selv af Julesnaps en betydelig å
Og det var jo nok det, der started det hele
Da Skt. Nikolaus helt glemte at dele.

Med brag og rabalder den lysende kane
Tar stop på en fin kolonihaveplæne
Det sidste vejr trækkes af den tykkes mund
Og det var så Julemandens sidste stund

Børn i alverden kan nu ikke forstå
Hvorfor de denne jul ingen gaver kan få
Når pladsen under træet er gabende tom
Er det slut med ham med den tykke vom

Og hvad kan vi så lære
Af hele den historie?
Del først din snaps
Og puds så din glorie

Historien her er til fri afbenyttelse og kan for eksempel bruges som hyggelig oplæsning til en julefrokost...
God fornøjelse!

Har du lyst til at læse en julehistorie derhjemme for ungerne, er her et mere børnevenligt bud:
Den Store Julestjerne til en flad femmer!

torsdag den 18. december 2014

Fuckr med dn jul - hvordan gør Jan Hellesøe?

De senere par år har Jan Hellesøe luret, narret, hyptoniseret og manipuleret sig igennem flere programmer på DR. Han lægger ikke skjul på, at det er fup og bedrag, så no bad feelings...

Det seneste eksempel er DR3´s julekalender, hvor Jan Hellesøe manipulerer kendte såvel som ukendte til at træffe bestemte valg, have bestemte følelser og se bestemte scenarier for sig.

Udsendelsen fra 10.december er ofret for hans bedrag dog ikke nogen inde i dit TV. Det er dig selv!
Her forudsiger han med stor præcision, hvilket kort du vælger ud af 5 kort med julepakker på.

Skræmmende? Næh, egentlig ikke, for tricket er ret simpelt. Kunne du tænke dig at finde ud af, hvordan han gør?

Så læs videre...

Lad os først se effekten af tricket:

Jan Hellesøe fremviser 5 kort med julepakker i forskellige farver og du skal vælge et af kortene. Husk farve på både pakke og gavebånd:


Efter, at du har truffet dit valg, skal du altså huske farve på både pakke og bånd og så vil dit kort blive fjernet fra bunket.
Når du er klar til at se, om dit kort er fjernet, klikker du her

fredag den 31. oktober 2014

"Ret Fejl 40 Tilbud" ! Skrymers Handske til kun 10,-

Hjælp mig og få en roman for næsten ingen penge!


Gennem de senere år har jeg brugt PayPal som betalingsmetode i salget af mine bøger. Det har jeg været glad for, men jeg kan nu godt mærke, at det bliver lidt bøvlet at sende bøgerne ud manuelt, når det gælder eBøger.

Så nu har jeg fået lavet et system, der kan sende bøgerne til DIN mailadresse automatisk.

Men...! Kan jeg nu også være sikker på, at det fungerer som det skal?

Det kan du nu hjælpe mig med og som tak for hjælpen kan du få en hel roman for en flad ti´er!

Alt, du skal gøre, er at klikke på "Køb nu!" herunder og gennemfør betalingen, så får du Skrymers Handske til blot 10 kr.

Hvis nu systemet ikke virker, som det skal, får du bogen alligevel, for så sender jeg den bare manuelt inden for et par dage!

Her er en kort beskrivelse af Skrymers Handske og betalingsknappen. God fornøjelse og tak for hjælpen!



Science Fiction
Læs eventyret om Tjalfe og Røskva, der bliver kidnappet af Jætterne og om, hvordan Loke, Thor, Balder, Freja og Sif prøver at redde dem...

mandag den 6. oktober 2014

Den Nye Skriveskole

Noget af det allersværeste ved at være forfatter i sin fritid, er problemet med at få afsat tid til at skrive. Lige for tiden er det ekstra svært for mig, da jeg både er engageret i socialt arbejde, har et fritidsjob og så er jeg ved at afslutte mit studie med de sidste eksamener.

Derfor var det en dejlig oplevelse at opdage initiativet "Den Nye Skriveskole."

Den Nye Skriveskole er ment som en kollegial platform, hvor vi som forfattere giver hinanden skriveopgaver og kommenterer på hinandens løsninger.

Jeg har netop meldt mig til det og første opgave kommer 31. oktober.

Alle mine opgaveløsninger kommer her på bloggen og vil være tagget med "Den Nye Skriveskole" og du er velkommen til at kommentere på opgaverne, uanset om du er med i skriveskolen og uanset om du er forfatter eller læser eller for den sags skyld bare forbipasserende. Jeg kan altid bruge kommentarer til at udvikle min skrivestil på.

Glæder mig til at komme i gang...

PS: Hvis du selv er forfatter eller kunne tænke dig at være det, findes skriveskolen på facebook og du kan melde dig ind ved at anmode om det på:


søndag den 25. maj 2014

Stakkels fattige pensionister

Pensionister i Danmark har det svært. De må vende og dreje hver eneste femøre for at kunne få lidt god mad en gang imellem - sådan har vi i hvert fald hørt historien hele vejen op gennem nullerne med DF i spidsen.

Jeg har nu altid studset over det, for efter det, jeg kan se i verden omkring mig, er det ikke tilfældet. Og jeg er altså hverken vokset op i Gentofte eller taget eksamen på Herlufsholm.

Tværtimod er jeg vokset op i Vestergadekvarteret i Horsens og gået på Vestbyskolen, som allerede dengang var kendt for et chokerende lavt tal for, hvor mange af eleverne, der senere har fuldført en uddannelse.

Og jeg kan altså ikke genkende billedet af pensionister, der slæber sig gennem byen med poserne fulde af indsamlede flasker eller gamle, der må sælge deres medicin til suspekte typer for blot at kunne få et måltid mad. Tværtimod!

Det, jeg har set, er efterlønnere, der bruger tiden på golf, tager på charterrejser til lande, jeg ikke engang vidste eksisterede og som fylder op på kroer og restauranter som var det landsmøde for Ældresagen.

Og nu kommer så en analyse, som bekræfter min opfattelse:

De ældre i Danmark er ikke specielt fattige. Tværtimod er omtrent hver tredje dansker på 65 år eller mere, så velhavende, at de kan skrive "Millionær" på visitkortet. Du kan læse mere om analysen her

Nu kunne det godt være, at du, der læser min blog, fik den tanke, at jeg er misundelig, så lad mig lige få den fejet af banen med det samme: Jeg synes, det er dejligt at tænke på, at vi bor i et land, hvor alderdommen kan leves med ro i sindet og hvor man kan slappe af i livets efterår. Sådan vil jeg jo også gerne selv kunne leve mine sidste år. Så hvis du er pensionist og du har råd til det, så tag endelig af sted til Grand de Million og nyd en god flaske rødvin med god samvittighed.

Næh, mit ærinde er meget mere enkelt og det er rettet mod min EGEN generation:

Hold nu op med al den snak om de stakkels fattige ældre! De er IKKE fattige! De er IKKE stakkels! De har en indkomst, der typisk er den samme som din og min - eneste væsentlige forskel er, at de ikke længere har udgifter til hjemmeboende børn og for manges vedkommende har de betalt lån til huset ud. Dermed har de altså en levefod, der er markant højere end din og min.

Hvis du ikke synes, artiklen fra DR er helt nok, kan du jo tage et kig på grafen herunder, som er taget fra Danmarks Statistik. Disponibel Indkomst betyder "De penge, du har til rådighed efter skat og lignende udgifter, du ikke selv er herre over," så her er altså ikke medregnet faste udgifter til f.eks. varme, husleje osv.



Så skulle vi nu ikke tage at blive enige om, at det skal være slut med al det brokkeri over de stakkels ældre, som ikke har ret meget at gøre med?

De har det, de skal bruge og mere til!

fredag den 23. maj 2014

Lækker BæverRøvs-Is - velbekomme...

Kunne det friste med en rigtig lækker soft-ice eller en skålfuld Carte D'or Luxus med Vanilje her i sommervarmen?

Jeg har i hvert fald tænkt tanken et par gange de seneste par dage, hvor temperaturen har været helt oppe på "Bikini-og-Solskold."

Men da jeg kørte hjem fra arbejde her i eftermiddags må jeg nok erkende, at min lyst til disse søde, kolde iskugler hvilende i en hjemmelavet vaffel dalede som tilslutningen til Venstre under et tøjudsalg!

Simon og Simone kunne nemlig i Radio24syv fortælle, hvor smagsstoffet i vaniljeis kommer fra. Det er et smagsstof, som erstatter den rene vanilje og det hedder noget så kongeligt som Castoreum.

Og hvor kommer Castoreum så fra?

Joh, det kommer såmænd fra sådan en fætter her:



Og inden du nu tænker: "Nåja, men så er det jo et naturligt smagsstof..." så vil jeg bare fortælle dig, at det jo ikke er fra et hvilket som helst sted på sådan en bæverkrabat, man høster Castoreum.

Castoreum er et gulligt sekret fra Bæverens analkirtler. Ja, det var det, jeg skrev: analkirtler!

Eller sagt på en anden måde: Når du lader tungen danse op over en gammeldags vaffel med to kugler, er det nærmest som at bappe et vanddyr i endetarmen.

Jeg tror nok, jeg suger mundvandet til mig og springer over "Vaniljedrøm" her til sommer...

Tilbage står dog et spørgsmål, som jeg slet ikke har lyst til at tænke til ende (no pun intended)

Hvem i alverden fandt dog ud af, at bæverens sure røv smager af vanilje?Og hvordan?

lørdag den 5. april 2014

Skyd-en-sælger-dag?

Her forleden blev jeg ringet op af en sælger - igen....! 

"Ja, goddag, du taler med (mumle, mumle.) Jeg ringer fra (mumle, mumle) som jo laver (mumle, mumle.) Du har firmaet Molbohistorier... Må jeg spørge, hvilken slags virksomhed, det er?"

Jeg plejer at tage det stille og roligt med de der sælgere, for dels sidder der jo en sælger i den anden ende, hvis kone og fjorten børn er afhængige af, for at der kan komme brød på bordet. Men også fordi loven kun beskytter privatpersoner mod telefonsalg, ikke virksomheder. Så selv om jeg nogle gange har mest lyst til bare at knalde røret på efter et par veljusterede franske fraser, plejer jeg at holde mig i skindet og behandle sælgerne med respekt.

Men nogle gange, altså... "Molbohistorier???" Når man ligefrem lever af at ringe til virksomheder, burde man så ikke i det mindste kunne læse navnet på virksomheden højt?
Jeg tog mig sammen og talte pænt til ham. Jeg påpegede ikke engang fejlen med virksomhedens navn, som jo rettelig er "HolboHistorier."

Udover det var han faktisk en af de mere behagelige sælgere, jeg har oplevet og han accepterede uden videre, da jeg afslog hans tilbud. Derfor vil jeg da også frede ham i mit forslag om at indføre en årlig "skyd-en-sælger-dag," som jeg vil forklare yderligere længere nede. Først skal du lige have et par eksempler på nogle af de vanvittige ting, jeg personligt har hørt sælgere sige i telefonen til mig:

De 3 mest ubehøvlede:

"Ja, goddag, du taler med (mumle, mumle) fra (mumle, mumle) Træffer jeg den ansvarlige for telefoni i virksomheden?"
"Ja, det er mig, men jeg er ikke interesseret."
"Nej, nej, det er også okay, men må jeg spørge dig, hvilket mobilselskab, du bruger i dag?"
"Ja, det er Nettalk."
"Nettalk? Ja, så er man sgu da altid interesseret i noget andet!"
"Som sagt er jeg ikke interesseret og nu lægger jeg røret på, farvel!"

"Goddag, det er (mumle, mumle) fra (mumle, mumle) Træffer jeg den ansvarlige for energi og strøm?"
"Ja, det er mig, men jeg er ikke interesseret."
"Det er selvfølgelig helt i orden, men må jeg spørge, hvorfor du ikke er interesseret i at spare penge?"
"Jeg gider ikke alt det bøvl med at skulle lave det hele om."
"Jamen, der bliver heller ikke lavet noget om. Har du ikke fået besked fra dit elselskab om den nye lov, der giver virksomheder mulighed for at (mumle, mumle, snakke meget hurtigt og tydeligvis læse op fra et manuskript) Det skulle de ellers have givet dig besked om??"
"Nej, det har jeg vist ikke, men..."
"(afbrydende) Nej, det hører vi desværre af og til, for de vil jo helst ikke miste deres kunder til et bedre tilbud, men jeg kan hurtigt sende dig noget på mail og så behøver du ikke gøre andet end at underskrive det og så sende det tilbage til mig på mail og så kan du få strøm hos os til indkøbspris og spare rigtig mange penge."
"Jamen, hør nu her: så bliver der jo også lavet om og det var jo det, jeg ikke var interesseret i. Kan du have en god dag..."

"Goddag, det er (mumle, mumle) fra (mumle, mumle)"
"Nej, tak, jeg vil ikke købe noget!" (Jeg var nok lidt træt den dag...)
"Jamen, jeg vil heller ikke sælge dig noget. Jeg vil give dig en gave. Hvis du altså gerne vil have den?"
"Øh... Jo, men så fortæl mig da lidt om det."
"Jeg vil sende dig en pakke med (lynhurtig oplæsning af en salgstale om alt det lækre i pakken og ikke mindst oplysninger om, hvor fantastisk og revolutionerende, produktet er) - lyder det ikke godt?"
"Det ved jeg ikke... jeg fik faktisk ikke rigtig fat i, hvad du sagde." (dumt svar, Per! rigtig dumt!)
"Jeg vil sende dig en pakke med (lynhurtig oplæsning af en salgstale om alt det lækre i pakken og ikke mindst oplysninger om, hvor fantastisk og revolutionerende, produktet er) og du skal som sagt kun betale for ekspedition og forsendelse - lyder det ikke godt?"
"Joh, det kan da godt være."
"Jamen så vil jeg sende dig pakken med det samme. Jeg skal lige høre, om jeg har den rigtige adresse: (gentager min adresse) - er alt sammen i orden?"
"Det var en gave, ikke også?"
"Det er en gave med (gentagelse af salgstalen) - er det ok?"
"Ja, jeg siger da ikke nej tak til en gave, så send du bare en gave til den adresse, du har på mig."
"Super, jeg gentager lige det hele, så der ikke er nogen misforståelse: (endnu en gentagelse) - er det i orden?"
"Du må gerne sende mig pakken."
"... (stilhed, hvor jeg næsten kunne høre kilremmen inde i hans hjerne falde af) ... ok, så jeg må gerne sende dig (gentagelse af det hele en gang til)"
"Prøv lige at høre her: nu har du gentaget hele den der salgstale en kvart million gange og forsøgt at få mig til bare at sige ja til hele smøren. Men jeg har altså hørt alt det der med betaling for forsendelse osv. og i mine øjne betaler man aldrig for en gave. Hvis jeg kommer til en fødselsdag og afleverer en gave til fødselaren, så vil jeg formentlig blive rasende upopulær, hvis jeg samtidig giver fødselaren en regning for indpakningspapir og transport af gaven, så den får du mig ikke til at hoppe på. Du må meget gerne sende mig en gave, men jeg vil ikke betale for en gave."
"Jamen, så siger jeg tak for i dag, farvel (dut, dut, dut, dut)"

Måske skulle man indføre en årlig "Skyd-en-sælger-dag?"
Ikke fysisk, selvfølgelig, for man kan jo ikke bare gå rundt og skyde folk. Nej, jeg tænker mere på en slags happening, hvor alle os, der er trætte af ubehøvlede sælgere bliver enige om at skyde enhver sælger i telefonen, lige så snart, de ringer? Sådan noget i den her stil:

"Ja, goddag, du taler med (mumle, mumle) fra (mumle, mumle)"
"Jamen, hej med dig! Ved du godt, hvad det er for en dag i dag?"
"???"
"Det er den årlige skyd-en-sælger-dag, så det eneste, du skal gøre, er at sidde helt stille og lytte godt efter - er du klar?"
"???"
"BANG! Du er død! Hav en god skyd-en-sælger-dag! (dut, dut, dut, dut)"

Det er selvfølgelig bare et forslag... Hvad synes du? Kan vi udvikle lidt på den idé?

torsdag den 13. marts 2014

Konkurrence! Tegn til børnebogen "Nikolines sure tæ´r"

Har du tegnegaverne i orden?

Det har jeg nemlig ikke!


For næsten 2 år siden udgav jeg min første børnebog om Nikoline, der ikke kan forstå, hvorfor hendes tæer bliver sure på hende, bare fordi hun sover med støvlerne på om natten.

Jeg tegnede selv illustrationerne til bogen, men har aldrig været tilfreds med mine egne evner inden for det felt. Derfor valgte jeg at trække bogen væk fra markedet igen, for jeg syntes ikke, jeg kunne være tegningernes kvalitet bekendt over for mine læsere. Samtidig kan jeg se, at efterspørgslen på bogen er steget. Jeg har fået et par henvendelser fra forældre, som har hørt om bogen og som ikke kan forstå, at den ikke længere er til salg.

Det skal der gøres noget ved!

Har du altså tegnegaverne i orden og har du lyst til at lave illustrationer til "Nikolines sure tæ´r," så send forslag til mig på: perholbo@gmail.com

Det bedste forslag på tegninger til bogen får muligheden for at blive en del af mit netværk til illustrator på børnebøger og tegningerne vil blive brugt i relanceringen af bogen - altså, såfremt der blandt de indsendte tegninger er høj nok kvalitet!

Sidste frist for indsendelse af tegninger er 1. maj, så du har 1½ måned til at blive færdig.

Herunder er historien om Nikolines sure tæ´r - god fornøjelse og arbejdslyst:

Nikoline elsker sine gamle vinterstøvler. Hun har dem på hele tiden. Både udenfor og indenfor. Hun har dem på, når hun skal i skole og når hun går hjem igen.
Noget af det bedste, hun ved, er at trampe rundt i vandpytterne, når det har regnet. Plask, sjask, siger det og sprøjter ud til alle sider.
 
Hun vil også have dem på, når hun skal sove.
 
"Nej," siger mor, "det går ikke, for så bliver dine tæ'r sure."
 
Nikoline kan altså ikke forstå det. Hvorfor bli'r tæ'rne sure på vinterstøvlerne, når hun er så glad for sine støvler? Er det måske ikke også hendes tæ'r?
 
Da mor har puttet Nikoline uden støvler, kan hun ikke rigtig falde i søvn. Hun tænker på de stakkels støvler, der nu står helt alene ude i gangen.
Hun lukker øjnene. Bare lige et øjeblik. Stakkels støvler.
 
Til sidst synes hun, at det er så synd for støvlerne, at hun lister ud af sengen og henter støvlerne. Så tager hun dem på og lægger sig under dynen.
 
"nu må I ikke være sure, tæ´r," siger hun til tæerne, "det er synd for støvlerne at stå ude i gangen og fryse hele natten. Det kan I vel nok forstå?"
 
Men det kan tæerne overhovedet ikke forstå. De er nemlig blevet rigtig sure, er de. Det er slet ikke rart altid at være lukket inde, så man ikke kan røre sig. Tæerne ligger og gisper efter vejret derinde. De er lige ved at blive kvalt, synes de og bliver bare mere og mere sure.
 
Faktisk bliver de så sure, at de til sidst beslutter sig for at holde et lille møde om det. Et suremøde.
 
"jeg kan snart ikke klare det mere," siger Storetå.
 
Han er den største, så det er ham, der bestemmer. Nu brokker alle de andre sig også.
 
"jeg sveder så meget, at jeg er lige ved at drukne," siger den midterste tå og han er endda den længste.
 
"og jeg har det så varmt," siger lilletå, "at jeg snart bliver til én stor vabel, der gør ondt over det hele."
Og sådan bliver tæerne mere og mere sure. De råber og skriger i munden på hinanden og nogle af dem græder. De vrider og vender sig. De vrikker og hopper, så benene hopper med.
 
"Ih, dog," siger benene til de sure tæ´r, "hvorfor er I så sure, tæ´r?"
 
De sure tæ´r råber I kor til benene:
"Vi bliver kvalt! Vi vil ud! Vi vil have frisk luft imellem os!"
 
"Nåh," siger benene, "er det bare det? Jamen, det kan vi da hurtigt ordne."
 
Og så kører benene med et snuptag begge støvlerne af fødderne og vupti! falder støvlerne på gulvet: Bump! Bump!
 
Nikoline vågner ved lyden af støvlerne, der falder på gulvet og sætter sig forskrækket op i sengen. Hun løber ind til far og mor og kryber under dynen:
"Uh, hvor er jeg bange," siger hun, "mine tæ´r er så sure på mig."
 
Mor aer Nikoline kærligt på kinden, mens hun holder hende helt ind til sig:
"Det var nok bare en ond drøm," siger mor trøstende og Nikoline nikker.
 
"Ja," siger hun, "men det var bare så virkeligt og jeg kan altså ikke lide, når nogen er sur på mig. Og da slet ikke mine egne tæ´r. Jeg skal aldrig mere have støvler på i sengen!"
 
Mor siger ingenting. Hun klapper bare med hånden på dynen mellem mor og far og så kravler Nikoline ind mellem dem og putter sig godt under dynen.
 
Og mens far snorker og mor nynner en lille sang, falder Nikoline lige så stille i søvn. Hun drømmer om glade tæ´r og støvler, der elsker at stå i gangen, hvor de hører til.

fredag den 28. februar 2014

På weekend med svigermekanikken

Som far til fire dejlige børn oplever jeg ofte hverdagen som en hektisk susen frem og tilbage med transport til fritidsaktiviteter, forældremøde, arbejde og indkøb. Det er ikke ment som en beklagelse, for det er nu engang en del af livet i en almindelig familie og meget af det, vi laver, foregår som hyggeligt samvær.

Men engang imellem er det nu rart at få sat tempoet lidt ned og mærke verden omkring sig. En kat på jagt efter fuglene i haven, et egern i fuld fart op i grantræet eller de friske knopper på bøgehækken kan så let gå din næse forbi, når du hælder overkroppen ind i opvaskemaskinen eller har hænderne i fuldt firspring over gryder og pander for at få aftensmaden klar.

Vi har brug for pauser, hvor tempoet sættes næsten helt ned til 'standset' og ofte går der alt for længe mellem dem.

Sidste år fik jeg et nyt job og sådan noget er jo altid en stressfaktor, der sætter ekstra pres på, så det var en sand fornøjelse, da det i det tidlige forår endelig lykkedes os at få slappet af. Vi var i sommerhus med svigermekanikken. Det var skidekoldt og jeg måtte efterfølgende sidde og pille istapper ud af armhulerne (måske har du allerede glemt det, men sidste år slap vi først for nattefrost omkring 1. maj.) Men det gjorde overhovedet ingenting, for selv om kulden bed i et næsten sadistisk makkerskab med den vestjyske vind, så var der så roligt og fredeligt, at selv den gamle forfatter her fik hjernen tømt for idéer til den næste roman - og det skal der nu alligevel noget til...

Hvad var det så, der skabte det rolige tempo?
Jeg tror faktisk bare, det var fordi sommerhuset lå så fjernt fra alting, at man måtte tage en flyver for at komme hen til Lars Tyndskids mark. Ikke engang den vestjyske ulv havde tilsyneladende fundet det besværet værd at kigge forbi. Ingen trafik, ingen evindelig radiostøj og ingen anden forpligtelse end at hygge sig sammen og deles om de få praktiske opgaver som madlavning og opvask.

Da vi kom hjem, var der så nogle opgaver, der haltede lidt. Der kommer jo en del tøjvask ud af sådan en weekend. Men alligevel synes jeg, det var det hele værd.

Når vi nu véd, hvor godt det er med sådan en ”standse op pause,”  hvorfor er det så, at vi alligevel drøner derudaf med 180 i timen i hverdagen, uden at holde fokus på at tage de nødvendige pauser?

Jeg tror desværre, det er fordi vi forsøger at leve op til nogle forventninger, vi tror andre stiller til os, men som i virkeligheden er vores egne forventninger til os selv. Vi skal jo helst have et flot hus med en velslået plæne, der aldrig betrædes. Vi skal have råd til computer, iPad og Smart Phones og så må der også gerne være penge til en udlandsrejse.

Hvor er det dog dumt. Men hvad ved jeg? Jeg er jo bare far...


Guldmedalje til: Min svigermor, som tog initiativet til weekenden
Ti Stokkeslag til: ingen - bare tanken om den dejlige weekend gør mig alt for afslappet og glad til at uddele slag...